Jeg var med til to store korkoncerter søndag og tirsdag, 25. og 27. november, og lige inden jeg skulle til den sidste koncert, blev jeg ringet op af EF. Det var Katrine fra kontoret som lige ville bede mig om at sende et af mine papirer ind så hurtigt som muligt, da der vist var en familie som var interesseret i mig.
!!!!
!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Mine hænder blev kolde og svedige (ad, findes der ikke et pænere ord?), mit hjerte hamrede af ren refleks. Jeg fik fremstammet nogle korte svar og styrtede ind til scanneren for at sende papirerne. Der var en familie! OG DE VAR INTERESSEREDE I MIG! De papirer skulle edderklippeme bare afsted, og det kunne kun gå for langsomt!
Jeg havde ingen anelse om, at man kunne få værtsfamilie så hurtigt, og det føltes som om det var en drøm. Da jeg lagde mig til at sove efter koncerten den aften, havde jeg aldrig følt mig mere urolig. Jeg vidste overhovedet ikke, hvad jeg skulle forvente mig, men alligevel følte jeg mig himmelhenrykt lykkelig.
Onsdagen trak sig i langdrag (for ellers ææææælsker jeg jo 3
timers historie efter frokost <3), men jeg kom da hjem, fik sat mig med
lektier, blog og youtube som jeg plejede, gjorde mig klar til
klassearrangementet om aftenen.. da telefonen ringede igen. Jeg turde næsten
ikke håbe på, at det var fra EF.
 |
| Akavet instagram-billede af glad pige der lige har fået værtsfamilie ;) |
Åh gud, jeg var ved at græde! Værtsfamilien havde godkendt mig (og min helbredsattest), og Katrine ville lige høre, om jeg ville være okay med en double-placement med Laura fra Tyskland? Jeg sagde straks ja, men jeg fik også lov at skrive under officielt når jeg lige havde diskuteret det med mine forældre ;)
Jeg fik en ny fane på min MyEF-side, hvor der stod nogle informationer om min familie, deres interesser, deres aldre, skolen, mine IEC's og min tyske søster. Der stod blandt andet at jeg var så heldig at skulle bo i LAS VEGAS!!!!
Da jeg havde læst det hele igennem smed jeg et OMGOMGOMGOMG-post op på Facebook, og begyndte derefter at ringe rundt til alle for at fortælle nyheden. Til klassearrangementet den aften var det bare en anelse svært at lade være med at smile ansigtet i stykker ;)
Eftersom jeg fik familie så tidligt, fik jeg ikke lov at tage kontakt med dem før starten af februar. Normalt ville man få lov at maile/facebook-ansøge osv. allerede samme uge, men det var jo lidt specielt. Men da jeg en dag modtog en kilometer-lang mail fra min søde, glade og spændte værtsmor, startede et venskab jeg aldrig troede jeg skulle udvikle med folk, jeg aldrig havde mødt.
Min værtsfamilie er så søde, aktive, omsorgsfulde, entusiastiske, glade, spændte.. det er svært at forklare, men nogle gange ved man vel bare, at man klikker, ikke? Jeg har ikke tænkt mig at beskrive så meget mere, da de jo også har en slags privatliv :)
Min tyske værtssøster, Laura, har jeg også skrevet rigtig meget med de sidste måneder, og hun virker sååå flink og sød! Jeg glæder mig til at møde hende, selvom jeg allerede føler at jeg kender hende lidt.
Nu skyper vi, sms'er næsten dagligt, sender små billeder fra hverdagen, stiller masser af spørgsmål og glæder os! Da jeg ansøgte til highschool-programmet i juli havde jeg ingen idé om, hvordan mit liv ville se ud mht. til værtsfamilie allerede i det tidlige forår! Men det var ihvertfald historien om hvordan jeg fik min værtsfamilie <3
By the way, undskyld dette indlæg ikke bliver et af de 'hjælpsomme' af slagsen, men meningen med det hele er at beskrive følelsen, man havde, da man fik sin værtsfamilie. Jeg overvejer lidt at lave et gør-dig-attraktiv-for-værtsfamilier-indlæg en dag!
Jeg håber I nød historien om hvordan jeg fik kontakt med min fantastiske familie, og kommenter endelig hvis I har lavet et lignende indlæg! Jeg ville elske at læse dem :D
Feel free to translate this to read about how I got my hostfamily! :D
